Startside | Oversættelse | Fagområder | Sprog | Redigering | Kvalitet | Priser | Om mig | Kontakt

Om mig

   

Jeg er født og opvokset i Århus-området, hvor jeg i 1988 tog en korrespondenteksamen i engelsk og tysk på Handelshøjskolen.

Jeg har boet i Tyskland siden 1988 og var i tiden frem til 1999 ansat som hhv. direktionsassistent og prokurist i tre forskellige virksomheder i Køln/Bonn-regionen den største del af tiden i IT-branchen (hhv. software-eksport og hardware-distribution), i en kortere periode i en virksomhed for bæredygtige metoder og maskiner til vejsanering. I løbet af mine 11 år i erhvervslivet har jeg arbejdet med forskelligartede oversættelser og samtidig opnået et bredt kendskab til diverse direktions- og virksomhedsforhold. Disse værdifulde praktiske erfaringer har jeg kunnet uddybe gennem forskellige videreuddannelser.

For at ajourføre og videreudvikle mine faglige og sproglige kvalifikationer har jeg desuden taget en suppleringsuddannelse i teknisk og juridisk oversættelse på Syddansk Universitet i Kolding, som jeg i 2000 afsluttede med en bacheloreksamen i erhvervssprog.

Jeg har drevet selvstændig oversættervirksomhed siden 1999.